Bliv klogere på astma

Astma er en kronisk lungesygdom, der kan ramme i alle aldre, fra barn til voksen. 

Omkring 7-11% af den danske befolkning menes at have astma, men mange lever med sygdommen uden at vide det. Overordnet er der to forskellige astmatyper; en allergisk og en ikke-allergisk astma. 

Astma er en kronisk irritation i lungerne, der hverken skyldes bakterier eller virus, men giver en hævelse i luftvejenes slimhinde. Hævelsen besværer vejrtrækningen, øger slimdannelsen i lungerne og sætter gang i hoste.

Den hævede slimhinde irriteres nemt af påvirkninger, som personer uden astma ikke reagerer på. Irritationen får luftvejen til at trække sig sammen. Dette kan både udløses gradvist, f.eks. under fysisk anstrengelse, men også som akutte anfald med åndenød.

Selvom du har astma, kan din lungefunktion være fuldstændig normal, hvis den måles i perioder hvor du ikke er irriteret i lungerne. Det er kun ved sammentrækning af luftvejene, at man vil kunne ”måle” din astma med en lungefunktionsundersøgelse.

Astma en sygdom, hvor symptomerne varierer over tid. Både på samme dag fra morgen til aften, men også hen over ugen og året, afhængigt af hvad der provokerer lungeslimhinden og hvor meget aktivitet der er i sygdommen. 

Symptomer på astma kan være åndenød, hoste, pibende / hvæsende vejrtrækning og følelsen af trykkende fornemmelse i brystet eller af ikke at kunne ”komme af med luften”, der kan beskrives som følelsen af at trække vejret igennem et tyndt sugerør.

Symptomer kan udløses i forbindelse med fysisk anstrengelse, udsættelse for stærke dufte, røg, pollen eller støv, men også psykologisk stress og angst kan fremkalde symptomer. 

Akut forværring af astma udløses ofte i forbindelse med en almindelig virusinfektion. Især hos børn, men også hos voksne.

Det er forskelligt hvilke typer af astmamedicin, samt hvor meget og hvor ofte de skal tages, for at få kontrol over symptomerne. Ud fra hvor meget der er behov for, kan lægen vurdere, om din astma er mild, moderat eller svær. I nogen tilfælde tilbydes også tablet behandling eller de nye biologiske behandlingsformer. 

Der er tre typer af inhalationsmedicin. Den langtidsvirkende forebyggende, der modvirker hævelsen / irritationen i slimhinden. Den akutvirkende luftvejsudvidende, der afslapper de muskler omkring luftrørene, der trækker sammen ved irritation. Og så kombi-medicin, der både udvider luftvejen og dæmper irritationen.

Op til 60% af astmapatienter tager deres inhalationsmedicin med forkert teknik, ofte på grund af at man ikke har fået tilstrækkelig vejledning. Det nedsætter virkningen af medicinen hvis den tages forkert. Generelt er det godt, jævnligt at få tjekket sin teknik, hos enten læge, lungeambulatorie eller på apoteket. 

For at få god kontrol med astmasymptomerne, er det vigtigt at tage sin inhalationsmedicin som planlagt, undgå at ryge, samt forsøge at undgå de påvirkninger der irriterer luftvejene. 

For allergikere kan dette f.eks. være allergener som pollen, støvmider eller husdyr, mens ikke-allergikere kan reagere på irritanter som f.eks. støv, kold luft, anstrengelse, stærke dufte eller røg. 

Desuden er det vigtigt at være så fysisk aktiv som muligt, da det giver bedre symptomkontrol at holde sig i god form.

Jo mere du ved om din sygdom og hvad du selv kan gøre for at forebygge eller dæmpe forværringer, jo bedre vil du have livet igennem med din astma. Derfor er tilbud om patientuddannelse også en vigtig del af behandlingen for astma.