Symptomer på KOL
Der kan være flere symptomer på og årsager til KOL. De mest hyppige symptomer er:
- At du bliver hurtigere forpustet end jævnaldrende
- Hoste
- Ophostning af slim
- At du ofte får infektioner i luftvejene.
Symptomerne udvikler sig som regel gradvis gennem årene. Åndenøden opstår for eksempel ved lettere gøremål i dagligdagen eller ved moderat fysisk anstrengelse afhængig af sygdommens sværhedsgrad.
Hvis du er bekymret for, om du har KOL, bør du kontakte din praktiserende læge.
Din praktiserende læge vil ud fra en måling af din lungefunktion kunne vurdere, om du har KOL og i hvilken grad.