Tjek af inhalationsteknik

Er du i tvivl om, du tager din inhalationsmedicin korrekt eller har du spørgsmål til, hvordan medicinen virker?

I Center for Lungesygdomme kan du få tjekket din inhalationsteknik af en sygeplejerske, så du kan være sikker på at behandlingen virker som den skal og at dine lunger er beskyttet bedst muligt. Korrekt inhalationsteknik reducerer risikoen for en forværring i din KOL/astma.

Et Inhalationstjek tager udgangspunkt i:

  • Hvordan du klargør din inhalator.
  • Hvordan du suger i din inhalator. Det har nemlig betydning for, hvor godt din medicin kommer ned og virker i lungerne.
  • Rengøring af din inhalator og evt. åndingsbeholder (spacer).
  • Mundhygiejne efter du har taget din inhalationsmedicin.

Et individuelt inhalationstjek varer cirka 20 minutter. Tidspunktet for inhalationstjek tilpasses dit individuelle behov og kan også være i forbindelse med andre indsatser i Center for Lungesygdomme. Inhalationstjek kan også foregå som en videosamtale.

Andre muligheder for inhalationstjek

Der tilbydes også inhalationstjek på apotekerne, hos lægens praksissygeplejersker eller lungeafdeling på hospitalet.

Du kan også se en instruktionsvideo af din inhalator ved at søge på min.medicin.dk – klik på ”Borger” og skriv navnet på din inhalationsmedicin i søgefeltet.”